Ældste og største turistblad
for Møn, Bogø og Nyord
Turistbladet MØN
FORKÆL DIG SELV
På Møn er der rige muligheder
for at lade sig forkæle eller forkæle den eller dem
man holder af.
Forkælelse er et ord, der vinder
større og større indpas i det danske sprog.
Alle elsker at blive forkælet,
og for nogle er det at forkæle andre en lige så
stor fornøjelse.
Forkælelse som levebrød
Forkælelse er et af kodeordene
på kurstedet Dammegaarden i St. Damme. Der gøres
ihærdige forsøg på at skabe en
‘drømmeverden’ for gæsterne.
Eva Brinch har i de
sidste par år arbejdet på at bygge sin hyggelige
firlængede bindingsværksgård op som et
eksklusivt kursted. Den udendørs spa med 39°C varmt
vand året rundt er utrolig populær blandt
gæsterne og er utvivlsomt et
‘trækplaster’.
“Forkælelse er
oppe i tiden. Mange mennesker har nu om dage
tilstrækkeligt overskud, både fysisk, psykisk og
økonomisk til at kunne drage nytte af det,” siger
Eva Brinch.
Dammegaarden tilbyder
iøvrigt forskellige sundheds- velvære- og
skønhedsbehandlinger.
Stress af i ferien
På Møn og Bogø er der
rig mulighed for at få mange forskellige former for
alternative behandlinger.
Klinik Alvernativa
på Bogø giver forskellige behandlinger som med
moderne teknologi hjælper til at styrke et sundt helbred.
Klinikken anvender bl.a. akupunktur, afspændingsmassage
og zoneterapi.
“Brug din ferie
på at opbygge et sundt helbred,” tilråder
Flemming Schrøter, der leder klinikken, som også
behandler tobak, alkohol og medicinmisbrug.
Healingcenteret
9stjernen i Liseby tilbyder behandlinger til mennesker som
føler behov for healing og der afholdes også
kurser.
Måske kosmetolog Helle Pedersen
gned på sin Aladdins lampe for at få en
tyveårig drøm til at gå i opfyldelse.
I hvert fald overtog hun 1.
maj 2004 den meget større forretning, hvor Aladdins
Ægte Tæpper havde til huse.
Her har hun etableret
et “velværehus”, hvor fem terapeuter, der
tidligere har arbejdet hjemmefra, vil tilbyde mange former for
behandlinger.
Stege er på mode
I løbet af de sidste år er
der sket en utrolig stor udvikling i Stege, men at der sidste
år blev afholdt et professionelt modeshow i byen, havde
de færreste nok drømt om.
Modedesigneren
Charlotte Wiegand var primus motor for arrangementet. Med sin
mand og to børn flyttede hun for kun to år siden
til Møn. De købte et nedlagt landbrug, som de har
totalrenoveret. Herfra har Charlotte indtil nu drevet sin
designer-virksomhed og tekstilfaglige kurser. Hun modtog i
foråret Møns Banks jubilæumslegat på
30.000 kroner så hun kan afholde et spændende
designerkursus for unge i løbet af sommeren 2004.
| ||||||||||