Der findes mange Gravhøje fra stenalderen og bronzealderen på Møn.

Den mest berømte gravhøj er Klekkendehøj, den eneste dobbeltkamrede jættestue på øen. Den ligger mellem Tostenæs og Røddinge på Vestmøn.

Klekkendehøjs gravkamre blev i 1798/99 åbnet på foranledning af kammerherre de la Calmette, som ejede Marienborg, en herregård, hvis jorder strakte sig over et stor område på Vestmøn, også området, hvor gravhøjen ligger. Der blev gjort adskillige betydelige fund af flintdolke og lerkar. De blev nogle år senere givet til Nationalmuseet, eller som det dengang hed, Museet for Nordiske oldsager.

I sommeren 2002 blev Klekkendehøjs nordlige kammer gennemgribende restaureret, og besøgende behøver ikke længere at medbringe stearinlys. Der blev nemlig samtidig indlagt elektrisk lys, som tænder automatisk, når man er nået et lille stykke ind i gangene.

Til stor glæde for mange besøgende, specielt børnefamilier, blev der etableret en udstilling om mønske gravhøje på den nærliggende Klekkendegård i 2000. Desværre lykkedes det ikke for dette private initiativ at skabe det fornødne økonomiske grundlag, og Klekkendehøj Besøgscenter lukkede igen sidste år.

Grønsalen, også kaldet Grønjægers Høj, ligger ikke langt fra Fanefjord kirke. Den er en af Danmarks største langdysser. Den 100 meter lange dysses tre gravkamre er omgivet af 145 tætstillede randsten. Ifølge sagnet er langdyssen et gravmæle for kong Jæger og hans fæstemø Fane.

Kong Asgers Høj vest for Sproge er en af Danmarks største jættestuer. En 8 m lang gang fører ind til det 13 m lange gravkammer.

Jordehøj ved Neble har et 10 m langt og 2,5 m bredt kammer. Den blev restaureret for nogle år siden.

Sømarkedyssen lidt øst for Sømarke har et fritstående, ottekantet kammer med en meget stor dæksten. Herfra er der en meget flot udsigt over store dele af Østmøn.